Gå til Indhold

2 studentermedhjælpere til bæredygtig virksomhed

Lokalt
  • Allerød, Hovedstaden, Danmark

Bliv vores nye kollega

Er du i gang med en videregående uddannelse inden for business, økonomi, jura, HR, strategi eller en anden lignende kandidatuddannelse? Er du interesseret i at få hands-on erfaring i en bæredygtig virksomhed i vækst, der arbejder med cirkulær økonomi og IT-genanvendelse? Så er stillingen som studentermedhjælper hos T1A Group måske noget for dig.


Om Stillingen

Som studentermedhjælper hos T1A vil du få en bred vifte af arbejdsopgaver og ansvar. Du vil få mulighed for at arbejde tæt sammen med erfarne kolleger og få praktisk erfaring i en international kontekst, samtidig med at du støtter vores forskellige teams med forskelligartede opgaver.

Alt efter dit studie og interesse vil dine opgaver være indenfor f.eks. økonomi, jura, HR, compliance eller strategi som f.eks.:

  • Assistere med økonomiske analyser, budgettering og rapportering
  • Understøtte juridiske opgaver som kontrakthåndtering og dokumentation
  • Employer Branding, lederudvikling og trivselsundersøgelser
  • Bidrage til compliance-opgaver, herunder overholdelse af lovgivning, håndtering af interne compliance kontroller og interne politikker
  • Deltage i strategiske projekter og udarbejdelse af projektplaner
  • Bistå med procesbeskrivelser, herunder optimering og digitalisering af forretningsgange


Om T1A Group

Hos T1A Group er vi Europas førende IT-refurbisher. Vi arbejder målrettet med at forlænge levetiden på IT-udstyr og dermed reducere elektronisk affald og CO2-udledning. Med vores cirkulære forretningsmodel, genanvender og refurbisher vi brugt IT-udstyr, som vi videresælger til virksomheder og partnere i hele Europa. Da vores standarder er meget høje ift. vores kunder, har vi mange ISO-certificeringer og et meget højt complianceniveau.


Du bliver en del af en engageret organisation på 115 medarbejdere fordelt i Danmark, England og Tyskland. Vores hovedkontor, som bliver din base, ligger i Allerød og vores produktionsfaciliteter ligger i Allerød og Aalborg.

Vores medarbejdere kommer fra mere end 22 forskellige lande og vi har en flad organisation, hvor ideer er velkomne og beslutninger tages hurtigt.


Når du starter hos os, får du en grundig introduktion til hele organisationen, produkter, kunder og opgaver, og du har altid dygtige kollegaer omkring dig, som kan hjælpe dig.


Er du vores nye kollega?

Vi søger en struktureret, analytisk og detaljeorienteret kollega. Du er proaktiv og nysgerrig samt ønsker at få indblik i en virksomhed, der arbejder med bæredygtighed og cirkulær økonomi.

  • Du er i gang med en videregående uddannelse inden for f.eks. økonomi, jura, business eller lignende
  • Du har stærke kommunikationsevner på både dansk og engelsk
  • Du arbejder selvstændigt men trives også i et team
  • Du har en god forståelse for IT-værktøjer og kan hurtigt sætte dig ind i nye systemer
  • Erfaring med Excel og andre regnskabs- eller analysetools er en fordel, men ikke et krav


Hvad tilbyder vi?

Hos T1A Group får du mulighed for at arbejde i en innovativ og dynamisk virksomhed med fokus på bæredygtighed og ansvarlighed. Vi tilbyder:

  • Fleksible arbejdstider, der tager hensyn til dit studie og mulighed for hjemmearbejde
  • Muligheden for at arbejde i en international og hurtigt voksende virksomhed
  • Personlig og faglig udvikling gennem varierede opgaver og projekter
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med sociale arrangementer som fredagsbar og temaevents
  • En arbejdsplads hvor vi har meget fokus på at alle trives og humøret er højt


Søg jobbet

Hvis du er klar til at kickstarte din karriere i en international virksomhed og bidrage til en grønnere fremtid så søg stillingen hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Jacob Dahl Eriksen på telefon 6325 2587.

Vi glæder os til at høre fra dig.

eller